Mjød

Hvad er mjød?

Mange tror at mjød er en art øl men det er forkert. Mjød er en honningvin uden tilsætningsstoffer, altså et naturprodukt. Vikingerne drak øl og mjød, men mjøden var til særlige begivenheder og fortrinsvis forbeholdt de mjodvelstående vikinger.

Ofte beskrives mjød som en gudedrik, og den er da også nævnt i den nordiske mytologi. Her er Sagnet som fortæller hvordan Odin stjal skjaldemjøden.

Odin stjæler skjaldemjøden

Fortællingen om Odin der stjæler skjaldemjøden stammer fra den nordiske mytologi. Odin er en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion. Han forbindes med krigslykke, kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han havde også store kundskaber om sejd. Sejd var en form for magi, der blev udført af vølver eller sejdkoner. Sejd kunne både være en god- og en ondartet form for magi. Godartet sejd kunne bruges til at helbrede eller beskytte samt hjælpe folk til at se ind i fremtiden. Den ondartede sejd kunne derimod forvolde impotens eller tab af livslyst. I de islandske kilder fra middelalderen, beskrives Odin også som asernes overhoved. Odin var altså den mest magtfulde konge og også den mest gådefulde af alle de nordiske guder.

Odin omtales i kilderne gerne med andre navne. I myten om hvordan Odin stjal skjaldemjøden gik han under navnet Bølværk.

Odin, i sin forklædning som Bølværk, dræbte jætten Bauges ni karle. Herefter tilbød Odin at hjælpe Bauge med høsten. Bauge gik med til forslaget efter at Odin havde forsikret ham om at han sagtens kunne arbejde for alle ni karle. Odin arbejdede derefter indtil høsten var i hus.

Odin bad da Bauge om sin betaling. Denne betaling skulle være en slurk af Kvasers blod. Denne drik skulle ifølge savnet sørge for at den der drak af den ville befinde sig i en vidunderlig rus. Bauge var først ikke meget for at hjælpe Odin, da jætten udemærket godt var klar over at hvor meget jætten Suttung satte pris på denne vidunderlige drik. Jætten Suttung opbevarede skjaldemjøden i Hnitbjerget i Udgård. Jættens datter, den skønne Gunlød, var sat til at bevogte drikken. Jætten Bauge lod sig dog til sidst overtale.

Bauge skulle bore et hul gennem Hnitbjerget ind til den smukke Gunlød. Da hullet var lavet forvandlede Odin, stadig forklædt som Bølværk, sig til en slange, så han uden besvær kunne krybe gennem hullet. Dette fik dog jætten Bauge til at indse at Bølværk i virkeligheden var Odin. Jætten forsøgte herefter at spidde Odin, men han var allerede sluppet igennem hullet.

Odin lå tre nætter hos Gunlød og hver eneste nat lod hun ham drikke af mjøden. Gunlød vidste dog ikke at Odin hver eneste gang tømte alle beholderne og dermed drak han det hele. Drikken blev senere gylpet op af Odin og gærede. herefter blev den til skjaldemjøden.

Her på siden er oplistet nogle opskrifter på mjødbrygning. Prøv dem og gå i vikingerne og deres guders fodspor. Måske vil du også kunne opleve den samme vidunderlige rus som Odin gjorde hos jættens datter, Gunlød. Vikingerne mente desuden at mjøden havde en helbredende virkning. Under alle omstændigheder så smager det gudeskønt. Så hvad venter du på? Kom i gang med at brygge.

Materialer til mjødbrygning

Du har behov for vinballoner af glas på 25 liter (kan findes i den blå avis), eller vinballoner af plast, 25 liter. Gærrør (Gærlås), Gummihætte hvis du bruger glasballoner. Vinhævert og ballonrens. Du kan købe det hele her

Opskrifter på mjød

Print Print

Carl´s mjød

De skal bruges 2 balloner af 25 liter, da den ene ballon skal sættes over med honning, og den anden med paradisæbler

(Ballon 1)

  • 11 kg honning
  • Vand
  • 250 gram rosiner
  • 1 pakke bagegær 50 gram

Fremgangsmåde ballon 1

Tag 10 liter vand og 8 kg honning. Kog det op i en gryde i 1- 2 timer, afskum urenheder. Når temperaturen er faldet til 30 grader hældes det på ballonen sammen med 250 gram rosiner og en pakke bagegær. Stil ballonen ved 22-25 grader.

De første 8-14 dage gærer det ret voldsomt, når det er faldet til ro, tilsættes 2 kg honning som også er kogt op med vand. Fyld hele ballonen op. Husk at det kun må være 30 grader varmt når det fyldes på ballonen

Når der går 2-3 minutter imellem hvert blob, omstikkes mjøden i anden ballon med vinhæverten så bundfaldet ikke kommer med.(rosinerne skal ikke med). Der tages nu 1 kg honning og en liter vand som koges op og skummes, når det er 25-30 varmt hældes det på ballonen

Ballonen står nu til der næsten ingen blob kommer fra gærlåsen, der omstikkes igen så bundfaldet ikke kommer med.

Mjøden står nu et par måneder inden der foretages mere( læs sidst i opskriften)
(Ballon 2)

  • 11 kg sukker
  • 2 stk hele vaniliestænger
  • 3,6 kg paradisæbler
  • Vand
  • 250 gram rosiner
  • 1 pakke bagegær 50 gram

Fremgangsmåde ballon 2
Pluk 3,6 kg parradisæbler, vask dem af i koldt vand og fjern stilk og blomst. Skær de 2 hele stænger vanilie op og put det i en gryde sammen med parradisæblerne og fyld vand i til paradisæblernet lige er dækket, kog det sammen til det er moset ud. Hæld det op i et klæde og lad det dryppe af natten over

Tag 9 liter vand og 8 kg sukker. Kog det op i en gryde indtil sukkeret er opløst. Når temperaturen er faldet til 30 grader hældes det på ballonen sammen med 250 gram rosiner og en pakke bagegær og det afdryppede saft fra paradisæblerne. Stil ballonen ved 22-25 grader.

De første 8-14 dage gærer det ret voldsomt, når det er faldet til ro, tilsættes 2 kg sukker, som også er kogt op med vand. Fyld hele ballonen op. Husk at det kun må være 30 grader varmt når det fyldes på ballonen

Når der går 2-3 minutter imellem hvert blob, omstikkes vinen i anden ballon med vinhæverten så bundfaldet ikke kommer med.(rosinerne skal ikke med). Der tages nu 1 kg sukker og en liter vand som koges op og skummes, når det er 25-30 varmt hældes det på ballonen

Ballonen står nu til der næsten ingen blob kommer fra gærlåsen, der omstikkes igen så bundfaldet ikke kommer med.

Videre forløb

Når Mjøden og paradisvinen har stået i yderligere 1-2 måneder omstikkes de igen, og de blandes sammen, her kan nogle 25 kg honningspande bruges. Det fyldes nu på ballonerne og skal så klare. Det gøres ved at stille dem ud i frostvejr i nogle dage, eller ved at sætte ballonerne ned i en fryser 1 dag.

Det skal nu omstikkes så man ikke får bundfald med, lad det stå et par dage og se om der kommer yderligere bundfald. Hvis der gør det så skal det have frost igen. Det kan være nødvendig at omstikke det 2-4 gange inden det er helt klart.

Når nu mjøden er hel klar uden urenheder tilsættes 1 flaske skagen snaps (eller en anden snaps uden gennemtrængende smag) til hver ballon.

Mjøden er nu drikkeklar, men bliver bedre hvis man gemmer den 1 år. Mjød kan ikke blive for gammel, så gem nogle flasker fra hver bryg. Alkoholprocenten er nu mellem 16-18% Skål!

Frede´s mjød

  • 4 kg honning
  • 9 liter vand
  • 40 g Hel ingefær
  • 2 stk. Knust muskatnød
  • 5 g Kardemomme
  • 15 g Kanel
  • 5 g Anisfrø, knust
  • 5 g Coriander, knust
  • 5 g Gærnæringssalt

Ovennævnte giver en portion på ca. 10 liter.
Man begynder med at oplyse honningen i vandet ved langsom opvarmning, til kogepunktet.
Når det koger tilsættes en strøget teskefuld renset kridt, hvorefter det koges i 5 minutter.
Mosten skummes og afkøles til 30 grader, hvorefter den hældes på ballonen.
Ingefær og muskatnød knuses med en hammer, og sammen med de øvrige krydderier hældes det ned i ballonen.
Som gær brugs almindelig pressegær (bagegær), som udrøres i lunken vand og tilsættes honningvandet i ballonen.
Ballonen forsynes med gærrør og anbringes lunt og mjøden gærer i 6-8 uger.
Efter omstikningen kan mjøden klares med klaringsvædske.
Alkohol % = 16-17.