Honning og mad

Så er det tid igen til at have nogle dage sammen med nogle producenter fra det meste af Sjælland…
http://www.livsnyderogbonderoev.dk/velkommen

Brug honningen i maden

Honning søder mere en rent sukker og kan erstatte sukker i mange retter. honningglasBrug honning til dine brune kartofler, i kage, på kød og fisk, i the og på frisk brød, mulighederne er mangfoldige.

På siden her er der forskellige opskrifter med honning. Prøv dem og oplev en anderledes og god smag i retter og kage med honning.

Print Print

Agurkesalat med honning

  • 1. agurk i tynde skiver
  • 1. spsk. honning
  • 1. tsk. eddike

Honning og eddike varmes op og hældes over agurkeskiverne.

Står herefter til afkøling og kan derefter spises til f.eks en flæskesteg, eller hvad du kan lide med agurkesalat

Brunede kartofler med honning

Honningen smeltes på en pande over svag varm. Når den begynder at blive brun hældes små kogte, pillede kartofler i. De vendes forsigtig et par gange for at undgå at de brænder fast.

Kartoflerne serveres til stegt vildand, fasan, flæskesteg m.m.

Citronbrød

  • 4 spsk. smør eller margarine
  • 175 g farin
  • ½ dl honning
  • 2 æg
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. reven citronskal
  • 200 g mel
  • 15 g havregryn
  • 1½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • ½ dl birkes
  • 2 dl mælk eller fløde

Rør fedtstoffet med farin og hon­ning. Pisk æg, citronsaft og citronskal i.

Bland mel, bagepulver, natron og birkes. Bland mel og mælk eller fløde skiftevis i fedtstofblandin­gen.

Hæld dejen i en smurt form. Bag brødet ved 175° C i ca. 1 time. Sval brødet af i formen i 10 mi­nutter inden brødet vendes ud på en bagerist.

Brødet kan serveres som tilbehør til orientalske retter eller som brød til en kop varm the.

Honningbomber

(ca. 40 stk.)

  • 150 gr. honning
  • 100 gr. smør
  • 100 gr. brun farin
  • 30 gr. hk. pommeransskal
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 tsk. knuste korianderfrø
  • 3 æg
  • 1 tsk. hjortetakssalt
  • 450 gr. mel

Smelt smør, honing og farin i en gryde under omrøring.

Afkøl massen lidt og tilsæt pommesransskal og krydderierne.

Rør æggene i, ét ad gangen.

Bland mel og hjortetakssalt og kom det i dejen.

Sprøjt eller brug en ske til at komme lidt dej i papirforme. Må kun fyldes ca. halvt op.

Bag bomberne ved 170 gr. i ca. 15 min.

Honingbomberne kan pyntes med hvid glasur eller smeltet chokolade.

Pynt evt. med mandelsplinter.

Honningmarinerede grillbøffer

(4 personer)

  • 4 stk oksebøffer
  • 4 spsk. Olivenolie
  • 2 spsk. Honning
  • 2 spsk. Sennep
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 2 tsk. Hakket frisk koriander

Bland alle ingredienserne sammen i en plasticpose og læg kødet i.

Lad kødet trække i marinaden i mindst 1 time. Vend posen nu og da.

Tag kødet ud af posen og tør det let med køkkenrulle og grill kødet som du plejer. Hvis du er en af dem som ikke egner sig som grill­mester, så overlad selve grillsteg­ningen til nogen andre.

Marinaden egner sig også fortrinligt til svinekød.

Honning is

  • 2 store spsk. flydende honning
  • 6 æggeblommer
  • 1/2 tsk. vanilliesukker
  • 1 liter piskefløde
  • 2 spsk. vodka

Honning og æggeblommer piskes godt sammen med vanilliesukker. Stiftpisket fløde vendes i, hvis isen skal være blød fra fryseren af skal der der tilføjes 2 spsk. vodka, eller anden spiritus uden gennemtrængende smag. Isen fryses mindst 1 døgn.

Honningpigens müsli

  • 450 g honning
  • 1 kg havregryn
  • 200g kokosmel
  • 200g solsikkekerner
  • 8 tsk kanel

Alle ingredienser blandes sammen, og hældes i en bradepande.

Bage ved 180 grader 1 ca 15 min. Vend massen efter ca 7-8 min.

Når müslien er afkølet, tilsættes rosiner, tørrede tranebær, nødder osv
efter smag.

Honningglaseret skinke med grov sennepsauce

(12 personer)

Godt 2 kg letsaltet og let røget skinke uden ben.

  • Glasering:
  • 5 spsk. honning
  • 50 g smør
  • 6 knuste enebær
  • 1 tsk. timianblade
  • reven skal af 1 citron
  • Sauce:
  • 25 g smør
  • 3 spsk. grov fransk sennep ell. fiskesennep
  • 6 dl piskefløde
  • 2 spsk. hele sennepskorn
  • salt
  • peber
  • evt. lidt saucejævner

Kog skinken i en gryde og tilsæt vand til den næsten er dækket. Bringes i kog og koger i 1 time og 15 minutter under låg.

Lad skinken trække i suppen. Tag den op og køl den af, helst i køle­skab.

Rør ingredienserne til glaseringen sammen. Skær sværen af skinken og smør honningblandingen på skinkens fedtlag.

Skinken lægges i en bradepande og sæt den i ovnen i ca. 25 minut­ter ved 225°.

Sauce:

Svits smør og sennep i en gryde under omrøring. Tilsæt bouillon og lad det koge lidt ind. Fløde og sennepskorn kommes i og saucen koger op under omrøring. Smag den til med salt og peber og tilsæt evt. lidt saucejævner og kog sau­cen igennem et kort øjeblik.

Honningkage med æbler

  • 150 g margarine
  • 150 g honning (Blødt, kan gøres blødt i et vandbad)
  • 2 tsk. kanel
  • 3 æg
  • ½ dl mælk
  • 225 g mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 5 små æbler
  • 30 g perlesukker

Margarine og honning røres med kanel.

Æggene kommes i et ad gangen, rør mælken i og mel blandet med bagepulver.

Æblerne befries for blomst, stilk og kærnehus, skæres i tern og vendes i dejen.

Kommes i en smurt bradepande 20 x30 cm og drysses med perlesukker.

Bages ved 190° midt i ovnen ca. 25 min.

Honning appelsin creme

  • 2 dl creme fraiche
  • 1 spsk. appelsinsaft
  • 1 spsk. honning
  • ½ tsk. vanillesukker

Rør sammen og smag til.

Marineret rosenkålsalat m. cherrytomater og kapers

  • 20 Rosenkål skæres i kvarte og koges i letsaltet vand 2 min
  • 10 Cherrytomater skæres i kvarte
  • ½ løg hakkes fint (1 spsk)
  • 1 ½ spsk kapers hakkes fint

Marinade

  • 3 spsk god olie
  • 1 tsk god sennep
  • 1 tsk honning
  • salt og peber

Blandes og lunes i ovnen til honningen er smeltet. Rosenkål, cherrytomater, løg og kapers blandes.

Opskriften er godt til grillet/stegt laks.

Ovnstegt laks med honning og citron

(4 PERS.)

  • 1000-1200 g laks
  • ½ dl honning
  • saft af en ½ citron
  • 1 spsk. Vineddike
  • 2 spsk. Olie
  • ½ tsk. Salt

Sauce:

  • 2 dl creme fraice
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. citronsaft
  • ¼ tsk. Salt
  • 1 bdt. Fintklippet purløg

Bland honning, citron, eddike og olie i et dybt fad. Læg laksen i fadet og lad den stå koldt et par timer. Tag laksen op og læg den i et ildfast fad og steg den i ovnen i ca. 50 minutter ved 180°. Server saucen til laksen sammen med kogte aspargeskartofler og mixed grøn salat.

Porreskiver med mandelsplitter og honning

2 porrer skæres i skiver og lægges i et ildfast fad
drysses med lidt groft salt

  • ½-1 dl mandelsplitter drysses over (mængde efter smag)
  • 4 honningklatter fordeles på porrer og mandler

Bages i ovnen til porrerne er møre. Der vendes i portionen ind imellem, så honningen bliver fordelt

Samme fremgangsmåde kan bruges til rosenkål, der bliver delt i kvarte. Opskriften er supergod tilbehør til både kød og fjerkræ.

Revelsben

(4 portioner)

  • 1 kg revelsben, skåret i stykker
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sort peber
  • 6 spsk. olie
  • 3 pressede fed hvidløg
  • 5 spsk. kinesisk soya
  • 1-2 spsk. honning
  • 2 dl vand

Varm olien op i en stegegryde. Læg revelsbenene i og brun dem godt. Tilsæt salt og peber, soya, hvidløg og honning. Rør godt om.

Tilsæt vand og steg det under låg i ca. 45 minutter.